Mad

Efter nogle timers bus-tur, var vi godt sultne, og inden vi overhoved begyndte at lede efter vores lille pensionat, skulle vi ha´ noget mad.
Det er der rig mulighed for i de små gader.

Nafplion

Byen er ikke for gangbesværede.....

Lykken er.....en god stol!

Palamidi Castel

Med kig op på borgen med de 1000 trin.

Palamidi Castel

Der er længere op end det liiiige ser ud til.

Udsigt.

.....men når man så er der - er udsigten det hele værd.

Borgen

Der er masser af plads, og borgen er ikke en ufremkommelig ruin.

Med kig mod "Det Nye Nafplion"

Bunden af den Saroniske Bugt.

Bourtzi

Lige ret ud for Nafplio ligger den lille vandborg Bourtzi. Det er et lille venetiansk slot også kaldet Castello dello Soglio som blev bygget i slutningen af 1400 tallet. Det blev i rigtig mange år brugt som et fængsel, og har en rædselsvækkende historie om fanger der aldrig kom tilbage, henrettelser uden rettergang og uendelig mishandling.

I Bourtzi

Fæstningen stod i mange år tomt og blev ikke brugt igen for i 1930, da den græske turistorganisation begyndte at vise den frem. Det holdt kun til 1960´erne, hvor en velhaver ombyggede det lille slot til absolut luksus hotel og restaurant til eliten fra ind- og udland. I 1970´erne sluttede det igen, og siden har det været udflugtsmål for turister.
En lille båd sejler non-stop i pendulfart med nysgerrige gæster. Slottet er ribbet for næsten alt, og du kan ikke købe noget derover.

Natbord

Da vi kom fra vores flere timers vandring til/fra borgen, - var vi godt trætte og møre i benene.
Klokken var omkring 16 og vi ville lige ha´ en lur inden aftensmad.
Vi vågnede kl 23, tog en Ouzo og kravlede ned under dynen.....og sov til næste morgen, hvor vi radbrækkede vandrede videre :-)