Ubud


Ingen tur til Bali - uden et besøg i Ubud! Og gerne mindst 2-3 dage hvis ikke længere.


Ubud er selve mekkaet udi kultur, kunst, yoga, oplevelser, skønhed og grænseløs kreativitet.

Stedet er fantastisk. Mere dynamisk end Sanur, men minder mere om Kuta´s liv, bare meget mere charmerende og endnu smukkere.

Du finder ALT i Ubud. Kæmpe spændende markeder, de lækreste cafeer og restauranter, al den yoga og meditation du kan drømme om, og lange vandreture i rismarkerne i stor skønhed.

Vi har hver gang haft flere dage i Ubud, og vi bliver aldrig trætte af byen, trods den ikke ligger ved havet.

Den har så meget andet!

Marked!

Ubud er kendt for sit enorme markedsområde. Og det har i rigtig mange år også været virkelig STORT og meget besøgt.

Men myndighederne har alligevel langt om længe valgt at passe lidt mere på både gæster og butikker, og lukkede for få år siden hele området, og byggede de gamle markedshaller om så de blev mere brand- og flugtsikre.

De skulle være åbnet i 2024, men vi har ikke været der siden lige før ombygningen.

Ingen tvivl om det var meget hårdt for butikkerne og diverse kræmmere, da det er flere familiers eneste indtægt og markederne var i de 2-3 år meget savnet.

unsplash